Sociale arrangementer

Vi har som en del af foreningens formål at mødes i andre sammenhænge end til vores øveaftener på Falkonergården. Det kan være café-aftener, julefrokost, sommerfest, korøvedage og stemmetræning med en coach.

Første torsdag i hver måned går vi på café efter vores øveaften og hygger, fx med en kop kaffe , et glas vin eller en øl.

Vi afholder julefrokost og sommerfest som afslutning på hver halvdel af korets sæson.

Ved jule- og sommerfest betales maden normalt af foreningen, mens man selv betaler drikkevarer. Ved andre arrangementer må man regne med selv at betale helt eller delvis.